“Inden fotoshootet stod jeg og observerede, hvordan Ståle Solbakken råbte og skreg af sine spillere på FCKs træningsanlæg – men da han efterfølgende kom til kameraet, oplevede jeg ham som værende nærmest genert. Det er sjovt og mærkeligt hvad det sorte hul, objektivet, gør ved folk. Det er en situation, hvor der opstår nogle følelser omkring det at blive fotograferet – og netop derfor er det pisse vigtigt som fotograf, at guide dem der skal fotograferes: Tage dem i hånden og få dem til at føle sig trygge.

På billedet ses hvordan der endelig – efter en halv time, hvor jeg havde stået og skreget til Ståle – kom et af hans brøl. Han afsluttede det endda med et “Tak Ulrik – det var sgu meget underligt, men virkelig sjovt”.

Foto: Daniel Urhøj

Man skulle ud fra billederne ikke tro, at det var en lørdag formiddag…

“Da jeg mødte Hr. Ole Henriksen var min medbragte idé klart, at portrættere en side af Ole Henriksen man ikke tidligere havde set. Ja, den har du nok hørt før – det er da vist en klassisk fotograf-tanke.

For at få det frem i ham, forsøgte jeg mig med at spørge: “Ole, hvad gør du når du er træt og savner kæresten i USA…?” men dertil svarede han selvfølgelig: “JA så hopper jeg da bare i sengen!”

Uggghhhh… Der var vist kun én ting at gøre, og det var at sige til mig selv: “Drop dit føle-føle-fis og frem med kameraet, Hr. Jantzen”. ;) Og det blev derefter – hoppebilleder!

Kender du ikke haakki, så tjek hjemmesiden haakki.com ud.