Til forsiden
  
September 2004
Danske fotografer udstiller under den engelske modeuge

Danske fotografer gør det godt i modebyen London. Senest har fotograferne Lars Bech og Ulrik Jantzen slået sig fast i den engelske hovedstad. De to er netop blevet inviteret til at udstille en række af deres billeder under London Fashion Week.

"Det er et kæmpe skulderklap, at vi er blevet udtaget til at udstille under modeugen i London. Det viser jo at vi som fotojournalister også kan gøre os indenfor dette felt," fortæller 28-årige Ulrik Jantzen om invitationen. "På udstillingen er en række iscenesatte modebilleder, men de har stadig den særlige dokumentaristiske stemning over sig, der gør at vi skiller os ud fra andre modefotografer," fortsætter Lars Bech om billederne.

Bag udstillingen står den anerkendte kunstforening Artshole, der både repræsenterer modedesignere, fotografer og illustratorer. Udstillingen kan ses på galleriet Vinopolis i London fra den 16. september til den 22. september. Galleriet er iøvrigt centralt placeret knap fem minutters gåtur på Tate Modern Museum.

DAS BÜRO: Fotograferne Lars Bechs og Ulrik Jantzens mission er, og har altid været, at fortælle historier, fortællinger fra den verden som omgiver os. Med udgangspunkt i virkeligheden har de siden de blev færdiguddannet fotojournalister rørt, rystet og overrasket. De tos arbejde har ført til flere udstillinger og priser, herhjemme og i udlandet.

Lars Bechs seneste udstilling var under Århus Festuge 2003, mens Ulrik Jantzen senest har udstillet under EM i fodbold i den portugiske by Braga, ligesom han blev tildelt i Young Photojournalists Award sidste år.

Udstillingen er på:
Vinopolis Gallery, London
1, Bank End, London SE1 9BU
Tlf. 020 7940 8300
www.vinopolis.co.uk

Billeder: < 1 - 2 - 3 - 4 >


< Tilbage til nyhedslisten
Sitemap